Skip til primært indhold

OUH er medarrangør af den første internationale konference om afmedicinering

Konferencen finder sted 5-7. september i Kolding. Man kan både deltage fysisk og virtuelt

Deprescribing, eller på dansk afmedicinering, handler om at vurdere, hvorvidt patienter, som indtager mange forskellige slags receptpligtig medicin, skal fortsætte med det resten af livet. Herunder om det vil gavne den enkelte patient at stoppe med et eller flere af deres ordinerede medicinpræparater.

Ved en internationale konference om deprescribing i Kolding september samler vi for første gang forskere inden for forskningsområdet fra hele verden. Programmet indeholder keynote-forelæsninger, workshops, orale abstract præsentationer, poster session og sociale aktiviteter, herunder en velkomstreception og konferencemiddag.

På konferencen vil der være rig mulighed for at tilegne sig den nyeste viden inden for deprescribing, at styrke sit netværk og at opbygge nye relationer til fremtidigt samarbejde med andre forskere på området.

Det er lykkes os at få førende, højt estimerede og meget anerkendte forskere indenfor deprescribing forskningsområdet til Kolding, herunder blandt andet:

  • Dr. Emily Reeve, Centre for Medicine Use and Safety, Monash University, Australien
  • Dr. Mike Steinman, University of California, San Francisco, USA
  • Dr. Barb Farrell, Bruyère Research Institute in Ottawa, Canada.

Se flere detaljer og tilmeld dig gerne konferencen via konferencehjemmesiden.

Konferencen afholdes i et samarbejde mellem Odense Deprescribing Initiative (ODIN), som er en samarbejdskonstruktion mellem fem forskningsenheder på OUH og SDU. OUH-forskningsenhederne omfatter Sygehusapotek Fyn, Geriatrisk Afdeling og Farmakologi, the Network of Northern European Researchers in Deprescribing (NERD), the Danish Society for Clinical Pharmacology (DSKF), og the University of Southern Denmark (SDU)

APPFWU01V