Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilG - Geriatrisk AfdelingpilFagpersonerpilOm afdelingenpilNyhederpilLundbeck fonden giver 1.9 millioner kroner til COVID-19 forskningsprojekt med fokus på plejehjemsbeboere

Lundbeck fonden giver 1.9 millioner kroner til COVID-19 forskningsprojekt med fokus på plejehjemsbeboere

Lægerne og forskerene Jesper Ryg og Raquel Iguacel på Geriatrisk Afdeling G og Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital har sammen fået idéen til et nyt studie. Det skal afdække, om en daglig behandling med en ny kombination af lav dosis hydroxyklorokin og vitamin- og mineraltilskud kan mindske risikoen for smitte med Coronavirus og alvorligheden af sygdommen blandt ældre plejehjemsbeboere.

- Det har vist sig, at ældre mennesker og mennesker, der allerede fejler noget andet, er særligt sårbare over for infektionen med COVID-19. Det er en helt ny sygdom, og der findes endnu ingen godkendt vaccine eller medicin. Derfor er det særligt vigtigt at undersøge muligheden for at forebygge sygdomsudvikling, særligt blandt samfundets mest sårbare, siger Jesper Ryg, forskningsleder på Geriatrisk Afdeling.

Projektet har i opstartsfasen været drøftet med myndighederne og ældresagen og foregår i tæt samarbejde mellem kommunerne i Odense, Svendborg og Kerteminde samt forskere fra:

  • OUH: Geriatri, Infektionsmedicin, Klinisk Biokemi og Farmakologi, Mikrobiologi og Akut Medicin (OUH og Sydvestjysk Sygehus)
  • Syddansk Universitet: Klinisk Institut, Institut for Regional Sundhedsforskning, OPEN og Forskningsenheden for Almen Praksis

Med projektet håber forskerne at få vigtig viden om muligheden for at mindske risikoen for COVID-19, før en mulig næste bølge af sygdom rammer landet til efteråret. Studiet forventes igangsat efter påske, når alle tilladelser foreligger.

Yderligere oplysninger

  • Overlæge og Forskningsleder Jesper Ryg, Geriatrisk Afdeling G, Odense Universitetshospital, (Jesper.ryg@rsyd.dk; 6015 2610)
     

Siden er sidst opdateret: 06-04-2020 af Odense Universitetshospital.