Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPatienter og pårørendepilPatient og pårørendepartnerskabpilHvorfor blive patient- og pårørendepartner på OUH?

Hvorfor blive patient- og pårørendepartner på OUH?

Mette Karmisholt, medlem af Patient- og Pårørenderådet på OUH:
Mette Karmisholt

”Jeg har mere end 25 års erfaring med samarbejdet mellem sygehuse,praktiserende læger og kommunale tilbud. Dels som gigtpatient, men også som pårørende til familiemedlemmer med allergi, epilepsi, piskesmæld, hjerneskader og demens. Meget har været godt, men noget kunne også blive bedre. De erfaringer vil jeg gerne bruge til gavn for andre.,” siger Mette Karmisholt og fortsætter:

”I Patient- og Pårørenderådet sætter vi lys på, hvorfor forskellige tilbud er skruet sammen som de er, men vi drøfter også gode ideer til forbedringer. Og jeg oplever bestemt, at vi bliver lyttet til på OUH.”


 

Herdis Møller Hanghøi, patient- og pårørenderepræsentant i gruppen for fremtidig drift af den Fælles Akutmodtagelse på OUH:

Herdis Møller Hanghøi

”Jeg oplever, at der virkelig bliver lyttet til mine input. Jeg sidder tæt på dem, der arbejder på hospitalet til daglig, og jeg får en finger med i, hvordan tingene helt konkret skal være på Nyt OUH."

" Nogle gange handler det kun om at ændre små ting – men det er små ting, der gør en stor forskel for os som patienter eller pårørende. Så jeg kan kun opfordre til, at man melder sig
som patient- og pårørendepræsentant,” siger Herdis Møller Hanghøi


 

Anne Kragh-Sørensen, patient- og pårørenderepræsentant i gruppen for fremtidig drift af den Fælles Akutmodtagelse på OUH::

Anne Kragh-Sørensen

”Jeg er egentlig uddannet sygeplejerske og har en bred sygeplejefaglig og ledelsesmæssig erfaring fra OUH. Men jeg har også været nærmeste pårørende til min far, som de sidste 10 år af sin levetid havde mange forskellige sygdomme samtidig. Det bragte ham og mig rundt på mange afdelinger og matrikler på OUH, og de oplevelser fik mig til at se min fars forløb med hans øjne,” siger Anne Kragh-Sørensen og fortsætter:

 ”Nu er jeg også selv blevet patient og har været på forskellige afdelinger på OUH, både akut indlagt, indkaldt til indlæggelse og ambulant. Det gør, at jeg i høj grad kan bidrage med patientens øjne som synsvinkel på OUH. Føler man sig som patient og pårørende set, hørt og respekteret? Det mener jeg er rigtig vigtigt, for at man føler sig tryg og i gode hænder. Derfor fokuserer jeg meget på, hvor barriererne er for det – både i de fysiske rammer, hos personalet og i hospitalskulturen.”

 ”Indtil videre har jeg deltaget i fire møder i Driftsplanlægningsgruppen for FAM, og jeg oplever en stor lydhørhed for patientens og den pårørendes vinkel. Det er dejligt af få mulighed for at fortælle, hvad der virker godt, så det kan bevares, og hvad der kan forbedres på vej mod Nyt OUH,” siger Anne Kragh-Sørensen.

 

 


 

 Læs mere om Patient- og Pårørendepartnerskabet


Siden er sidst opdateret: 02-05-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring