Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilAlmen praksis og OUHpilOUH PraksisNYTpilStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18

En ny strategi for samarbejdet mellem OUH og de praktiserende læger sætter fokus på blandt andet patientforløb, forskning og kommunikation.

Startskuddet til en bedre kommunikation mellem OUH og almen praksis lød den 14. september 2015, da Praksiskonsulentordningen på OUH inviterede praktiserende læger til fællesmøde. Her deltog flere afdelinger fra OUH med oplæg.

En af indsatserne i Praksiskonsulentordningens strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis er en styrket kommunikation mellem sygehus og almen praksis. Vi skal samarbejde tæt og lære af hinanden og fundamentet for dette skal fællesmøder være med til at skabe.

Første del af fællesmødet bestod af et tema om FMK med oplæg om perspektiver fra både Sundhedsstyrelsen, sygehuset og almen praksis. Det resulterede i en god og åben drøftelse. Anden del af arrangementet bestod af to parallelsessioner med hver tre faglige oplæg fra forskellige afdelinger på OUH.

Igennem hele arrangementet var stemningen god, også ved den efterfølgende middag på Frederik VI's Hotel, hvor arrangementet blev afholdt. Den samlede evaluering viste stor tilfredshed med arrangementet, så det er ikke sidste gang Praksiskonsulentordningen på OUH skal være vært for lignende fællesmøder.

Strategien for samarbejdet mellem OUH og almen praksis er godkendt af Direktionen på OUH. Den blev præsenteret på fællesmødet med almen praksis og skulle også gerne være nået de fynske praktiserende lægers postkasse.

Nyttige links:
Almen praksis og hospitalerne skal fungere som én enhed (artikel fra nyhedsbrevet fra juni).
Vi er dybt afhængige af praksis (Synspunkt fra direktør Peder Jest).
Strategi for samarbejde mellem OUH og almen praksis 2015-2018.
Se program og præsentationerne fra det store fællesmøde med almen praksis


 


Siden er sidst opdateret: 11-11-2015 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring