Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ORCA forskningsområder

ORCA’s forskningsprogram består af fire dele med i alt 14 nye forskningsprojekter:

Epidemiologi

Hvem oplever anafylaksi, hvor mange drejer det sig om, hvad udløser reaktionen og hvordan undgås en ny reaktion i fremtiden? Del 1 skal i et samarbejde mellem Fælles Akutmodtagelse, H.C. Andersen Børnehospital, lægeambulancen og Allergicentret undersøge hyppigheden af anafylaktiske reaktioner hos børn og voksne indbragt til OUH i en periode på et år. Samtidig vil 1000 patienter fra hele landet med anafylaksi, som tidligere er undersøgt på Allergicentret, blive kontaktet og spurgt, om de har oplevet anafylaktiske reaktioner efter diagnosen er stillet på OUH, hvorvidt de anvendte deres udleverede nødhjælpsmedicin, samt hvordan de blev behandlet på den lokale skadestue.

Projekteksempel: Hyppighed af anafylaksi hos børn og voksne.

Projektleder: overlæge, klinisk lektor, PhD Charlotte Mørtz, 65 41 50 25.

Patientcase: Voksen kvinde med talrige anafylaktiske reaktioner, inklusive anafylaktisk chok, udløst af forkert mærkning af madvarer.

Kliniske undersøgelser

Hvordan stiller vi diagnosen anafylaksi hos børn og voksne, er der andre lidelser, som ligner anafylaksi, men ikke er det og derfor kræver en anden behandling, og er der mennesker, som har højere risiko for at opleve anafylaksi end andre? Diagnosen er enkel at stille hos en patient, som udvikler anafylaksi mens han spiser en peanut eller indtager en penicillintablet, mens det hos andre er kompliceret: Hos patienter med løbershock er det kombinationen af fysisk anstrengelse og forudgående indtag af hvede, som udløser reaktionen, og den kan yderligere forstærkes af alkohol eller gigtmedicin.

Projekteksempel: Food dependent, exercise induced anaphylaxis (løbershock)

Projektleder: postdoc, Phd Esben Eller, 65 41 27 17.

Patientcase: yngre kvinde med løbershock.

Laboratorieundersøgelser

Det vil sige undersøgelser i reagensglasset på vævsmateriale fra patienter med anafylaksi. Vi ved i dag ikke ret meget om, hvorfor nogle patienter kun oplever symptomer, for eksempel i form af kløe i mundhulen eller nældefeber på kroppen, mens andre reagerer på samme stimulus med anafylaktisk chok. Det er også uklart, hvorfor nogle patienter er meget følsomme og ikke tåler et milligram hasselnød, mens andre først reagerer på gramsdoser. Den centrale celle i den anafylaktiske reaktion er mastcellen, som findes i de fleste væv og normalt beskytter os mod invasion af orme og parasitter. Denne celle vil vi undersøge i detaljen, både i reagensglasset og direkte i den levende hud med specielle teknikker, herunder mikrodialyse og varmekameraer.

Projekteksempel: mastocytose – en overset sygdom med høj risiko for anafylaksi         

Projektleder: overlæge, klinisk lektor Sigurd Broesby-Olsen, 30 11 15 13

Patientcase: Barn, der har oplevet flere tilfælde af anafylaksi.

Behandling og forebyggelse

Den eneste effektive behandling af anafylaksi er hurtig administration af adrenalin, både via oplæring af patienten til selvbehandling med adrenalin og på skadestuen. For mange patienter er ikke udstyret med adrenalin, og flere steder i landet gives den livreddende adrenalin for sent i forløbet hos lægen. Forebyggelse er mulig for anafylaksi udløst af insektstik (bi eller hveps), mens der i dag ikke findes brugbar medicin til allergivaccination mod fødevareallergi.

Projekteksempel: Udvikling af produkt til allergivaccination over for fødevarer

Projektleder: professor, ledende overlæge, dr.med., PhD Carsten Bindslev-Jensen, 20 25 40 77

Patientcase: Teenager med peanutanafylaksi – angst, indskrænkninger i dagligdagen og QoL.


Siden er sidst opdateret: 24-01-2013 af Odense Universitetshospital.