Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Medicinsk Teknologivurdering (MTV)

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) er en systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi.

Medicinsk teknologi er metoder og udstyr, der bruges til at opspore, diagnosticere, behandle, pleje, rehabilitere og forebygge sygdomme og helbredsproblemer. Det kan være alt lige fra apps, videokonsultationer og spørgeskemaer til AI, VR, wearables, robotter og droner.

En MTV giver hospitalsledelsen et forskningsbaseret grundlag for at beslutte, om nye behandlinger eller teknologier skal indføres på hospitalet. En MTV er ikke i sig selv en beslutning, men et veldokumenteret grundlag for mulige beslutninger.

For patienterne betyder en MTV, at de får den behandling, som giver størst mulig effekt og bedste patientoplevelse – dokumenteret af et solidt videnskabeligt grundlag.

En medicinsk teknologivurdering vurderer konsekvenserne af en ny medicinsk teknologi på fire hovedområder: Teknologien, patienten, organisationen og økonomien.

 Læs Sundhedsstyrelsens Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering 

 

Få hjælp til medicinsk teknologivurdering

MTV-enheden på Odense Universitetshospital (OUH) tilknyttes innovations- og forskningsprojekter på OUH, men kan også tilknyttes projekter på andre hospitaler m.m. MTV indgår på alle niveauer fra vejledning/supervision til projektledelse med ansvar for projektets fremdrift.

Kontakt Innovation & MTV på OUH på mail ouh.klu.innovation@rsyd.dk om mulighederne for at få hjælp til MTV.

Læs mere om, hvad MTV tilbyder her

 


Siden er sidst opdateret: 30-11-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring